Personlig elektronisk dagbogsføring
Kresten Bjerg
“SiteInvent” ,Vennemindevej, 59, 2100 Copenhagen, Denmark
kresten.bjerg@psy.ku.dk


Resume:


Jeg vil her gøre mig til talsmand for en ny indfaldsvinkel af borger forskning. Dette vil jeg gøre via udvikling af et dagbogsprogram, så borgerern selv kan indføre og tilføre de for ham relevante oplysninger.
Dagbogs programmet skal betragtes som en værktøjskasse hvor den enkelte borger kan indføre de oplysninger han/hun synes har relevans her og nu. Disse kan så hentes frem igen på et senere tidspunkt, hvis dette er nødvendigt.
Min indfaldsvinkel er baseret på de personlige konstruktioner, den virkelighed som brugeren befinder sig i lige nu, såvel på det sociale plan som på et mere praktisk niveau. Den skal kunne tilgodese alle de behov det enkelte menneske måtte have for at nedskrive de oplysninger han finder relevante. Den integrerer begreber om at mennesket er i stand til at reflektere og gå frem og tilbage i tid
Jeg vil introducere begreber om oikosfære, somosfære og ikonosfære.
Arbejdsdelingen mellem højre og venstre hjernehalvdel taler for at piktogrammer kan tjene til, at behovet for at nedskrive hændelser og situationer bliver tydelige og samtidig lettere og mere overskuelig for den enkelte.
Herudfra udleder jeg rødder og stamme til et mere eller mindre globalt piktogram-alfabet, der er mere baseret på menneskers kommunikation med sig selv end på deres kommunikation med andre, og som i princippet er uafhængigt af skriftsprog.
Den er samtidig opbygget sådan at brugeren kan gå ind i alle aspekter af dagbogen og der skrive det for ham relevante, men den kan også simplificeres så ikke alle aspekter behøver at være i brug for at brugeren kan have glæde af dagbogsprogrammet .
Jeg slutter med at påpege de relevanser dette kan have for uddannelsessystemet, sundhedssystemet, socialforsorgssystemet, energibesparelse, forbrugerbeskyttels1. Notebook som personlighedsforlængelse

Det grundliggende problem jeg søger at løse i min forskning er skiftet fra at betragte computeren som et upersonligt redskab, en maskine, til at betragte den , (ikke mindst i dens bærbare udgaver ) som en potentiel ”personlighedsforlængelse” ,ligesom et indrettet og beboet hjem ,eller en veludstyret opdagelsesrejsende skib, eller en hjemløs’ rygsæk.

Det er et problematisk skift, fordi det indfører en ny eksistentiel sårbarhed: et hjem – med dets bøger og billeder kan brænde, og dets beboere kan miste meget af deres liv. Den opdagelsesrejsendes skib kan kæntre og gå ned, En hjemløs kan blive endnu mere fortabt, hvis hun mister sin rygsæk. Jo mere vi gør os afhængige af computere, des værre er vi skikket, når vores lagrede informationer går tabt.
Vi ser derfor også en stigende tendens til at folk placerer deres data ude på nettet

Men man kan i hvert fald sige at fremkomsten af USB nøgler der kan rumme gigabytes af data kan udgøre en lille redningsbåd til notebook-fartøjet, og sikre de ”personlighedsforlængelser”, som den enkelte har fået designet, orkestreret og manifesteret i den personlige notebooks sårbare proces strukturer.

2. Notebook som problem

For social og økonomisk overlevelse i bredbåndssamfundet, og med priserne på bærbare computere kommende ned på et par tusinde kroner må vi se det faktum i øjnene, at de fleste borgere i mange kulturer af ren nødvendighed må blive notebook ejere og brugere, og at deres samspil med andre mennesker, deres sociale praksis, i stigende grad vil blive formidlet via den bærbare – parallelt med de netværk, der opretholdes via mobiltelefon, SMS og GPS.

I bredbåndssamfundet er den enkelte, med eller mod sin vilje, en netværksknude – og eksistentielt ansvarlig for sin sociale praksis i forhold til de omgivende netværks stabiliteter og instabiliteter

Men grundproblemerne om tilegnelse af ”e-literacy” (vi savner et dansk ord her) er overvældende.
Borgeren (barnet, eleven, læreren, studenten, faderen, moderen, den ansatte, arbejdsgiveren, pensionisten, den gamle, patienten, fangen, vogteren, hjælperen, terapeuten) er som udgangspunkt det relativt uvidende bytte for informationskapitalismen (Aigrain, 2005), de industrier, der kapitaliserer ejerskabet til software og informationstjenester. (Lessig 1999, Weber 2004, Ghosh, 2005)

Den liberalistisk konkurrence mellem udbydere af nyttige patenterede platform-specifikke brugergrænseflader og dertil knyttede integrerede værktøjskasser /redskaber til at hjælpe brugerne til at håndtere deres personlige informationsstrømme producerer umådeligt sofistikerede - og til stadighed opdaterede versioner af maskinerier. Windows, Microsoft Office, Adobe, iPhoto/iMovie/iWeb/iLife, som så alle kan bruges overfor en hær af gratis tjenesteudbydere a la Skype, Wikipedia, Google, Utube, Facebook som tilbyder større og større muligheder for global fjernkontakt og personlig profilering i virtuelle sociale netværk.

Man kan sige at det ”bare” er et spørgsmål om undervisning, og at der skal satses på professionel vejledning, hvor borgerne kan få lært at benytte de patenterede - mere eller mindre platform-specifikke – programmer, så de kan udvikle de fornødne tekniske og kognitive kompetencer.

Men det er en meget langsom og bekostelig indfaldsvinkel til at integrere brugen af den personlige computer i brugerens hverdagsliv.

Det et nødvendigt at skelne mellem den blotte betjening af et teknisk redskab og brugerens indrullering af det i sin sociale praksis. (Proulx, 2008)

3. Tematisering af selv-kommunikation som forudsætning for tematisering af mellemmenneskelig kommunikation

Der er en anden vej til læring/læretid, der kan starte fra en helt anden vinkel, nemlig ud fra brugerens hverdag, hverdagsliv og hverdagsrutiner.

Maren Hartmann (2008) argumenterer for at vi skal betragte hverdagslivet som jordbunden for handlekraft og fornyelse.

Den personlige handlekraft er forankret i en bestemt krop og for de fleste ( på tværs af kulturelle omstændigheder): et bestemt hjem.

Deres redskabsmængder er integreret i vaner, først og fremmest kropsvaner og husholdningsvaner.

Tilsvarende til den relative stabilitet i de eksterne netværk kan vi anskue hverdagens handlingsliv i dets døgn-, uge- og års cyclus’er af hjemlig informationsdynamik som udgørende og aflejrende en anden relativ stabilitet.

Og det jeg opfordrer til nu er, at vi vender blikket indad i vores tænkning om den sociale tilegnelse af computeren og den deltagelse og fornyelse den kan tilbyde os.

Vi kan gribe bolden fra Sokrates: Kend dig selv.

4. En idealtypisk konstruktion: Det refleksive borgerredskab

Jeg introducerer en abstrakt konstruktion –en idealtype for et redskab der kan sætte den enkelte borger i informationssamfundet i stand til at etablere og vedligeholde en grundlæggende kontekstualiseret dokumentation for personligt relevante hændelser og fænomener døgnet rundt eller i udvalgte perioder.

Relationer til og samspil med relevante gratis eller kommercielle programmer og tjenesteudbud hører med i dette, men skal ikke definere det.

Jeg skitserede (Bjerg 2008) en række antagelser om fremtiden for informations- og kommunikationsteknologierne i det globale bredbåndssamfund.

Jeg præsenterede de teoretiske baggrunde for en begrebsmodel, der opstillede
”Oikosfæren” (fra det græske ord for hjem: oikos) ”Somasfæren” (fra det græske ord for krop: soma) og ”Ikonosfæren” (fra de græske ord for billede: Icon og for kundskab:noos) som grundlag for udformningen af frie og adækvate refleksive borgerredskaber.

Og jeg erklærede sådanne redskaber som nødvendig basis for en langsigtet bruger-centreret udviklingsplan.

Vi befinder os, som alle ved, i en historisk overgangsfase, hvor etablerede og sædvanlige hverdagslivs former undergår hastige og forgrenende forandringer.
I kraft af globale bølger af krævende og komplicerede teknologiske og institutionelle fornyelser, befinder borgere sig, overalt på kloden, i nye ukortlagte situationer og livsforhold, som der ikke findes fortilfælde for.

Borgerne finder sig mere og mere i situationer som gammelkendte redskaber og problemløsninger ikke mere kan bruges overfor, og hvor relevante redskaber er svære at kende og vurdere, betale for , lære og anvende, samt ikke mindst er
svære at integrere med hinanden og med det lagrede grundlag af fortrolige løsninger på hverdagens problemer.

Hvordan kan man f.eks. dokumentere hvor meget man må sno sig og vente og huske på offentlige og private tjenester, f.eks. i forbindelse med netbanking, eller hvad man reelt betaler for mobil-til-mobil, mobil til fastnet, fastnet til mobil, fastnet til fastnet telefon og videosamtaler med forskellige takster henover døgnet hos forskellige udbydere og til forskellige terminer.

Moderne selvadministration af måske 6- 8 piller af dyre medikamenter, overholdelse af diæter, gennemførelse af motionsprogrammer, i bedste fald knyttet til foreskreven egen måling af blodsukker, vægt, blodtryk og opmærksomhed overfor kommen og gåen af symptomer kunne være et andet eksempel.

Med mere eller mindre uundgåelig udsættelse for sådanne slags kompleksiteter er det logisk at eftersøge måder, hvorpå vi kan styrke borgerne i deres forhold til teknologierne og derigennem skabe håb om at forbedre deres livskvalitet.

Det er derfor jeg gør mig til fortaler for en ny indfaldsvinkel til informations-demokratisk borgerforskning : Den globale uvikling og frie tilbud af passende redskaber, der kan leve op til den brug borgerne kan have for at kunne holde rede på deres egne informationsprocesser og deres egne relevanser, uafhængigt af patenterede platforme og programmer

Det jeg foreslår er et redskabs-sæt , som kan hjælpe den enkelte til selv at organisere og gennemføre sin egen håndtering af information, en elektronisk dagbog, hvis grænseflade først og fremmest er en praktisk ”kommandobro” for den enkeltes ”navigation” gennem sit eget hverdagsliv, dets vaner og dets overraskelser.

Fartøjet er kroppen, fartøjet er hjemmet, og i en anden forstand er notebooken fartøjet.

Metaforen om en ”kommandobro” kan bruges om (begrebet om) et personligt skrivebord, med dets skuffer og skabe og måske tilstødende hylder – og ofte talrige redskaber til at håndtere papir, nu også printer/skanner/kopimaskine.
Men det er computeren der nu er den centrale kommandobro.
Notebooken og hvad der kan organiseres så at sige i dens maskinrum skal ku anvendes praktisk af borgeren som en selvstændig platform over de specifikke vilkår fra Windows, Mac eller Linux.

5. Teoretisk grundlag.

Min tilgang til computeren er jo ”menneskeorienteret” (i modsætning til teknologi, produkt eller forretningsorienteret) Den bygger først og fremmest på George Kellys psykologi om personlige konstruktioner (Kelly, 1971): At de begrebskonstruktioner, der er mest brugelige, er dem der øger forudsigelighed, kontrol og forståelse af hændelserne.

Alfred Schutz’s arbejder omkring den personlige livsverdens fænomenologiske og sociale strukturer (Schutz, 1974) knyttes logisk til dette:
Den sociale virkelighed og den subjektive virkelighed organiseres ved hjælp af identificerede typikaliteter af hændelser og situationer. Tematiseringer må opfattes som kerne-horisont figurer i bevidsthedsstrømmen.
Schutz skærper vores opmærksomhed overfor forholdet mellem situationers rumlige og tidslige dimensioner, og klargør nødvendigheden af at skelne mellem verden indenfor umiddelbar rækkevidde og verden indenfor potentiel rækkevidde, og han lærer os at skelne mellem tre slags relevans, når noget springer ud fra hverdagens for-given-tagne: Tematisk relevans, fortolkningsrelevans og motivationel relevans. : Vi kan notere os et symptom, vi kan fortolke det som trivielt, men dets tilbagevenden kan ændre vores fortolkning og det kan få motivationel relevans: at gå til lægen, eller at stoppe drikkeriet.

Anthony Giddens teori om selvet som et refleksivt projekt (Giddens, 1991) får stigende aktualitet efterhånden som fortidens ritualiserede livsformer bliver forældede og det tredje årtusindes udfordringer møder os.

Philip J. Boxers teori om refleksiv læring (Boxer, 1980),, Tristine Rainers tænkning om den nye dagbog (Rainer, 1979,2004), Torben Hagerstrands begreber om tidsgeografisk beskrivelse (Hägerstrand, 1975) og Ian Miles (Miles, 1988) og Roger Silverstones afklaringer om informations- og kommunikationsteknologierne i hjemmet (Silverstone1992) afrunder for mig det begrebsfundament som dette forehavende hviler på.


6. Ikonosfæren_ En anden idealtypisk konstruktion

Den praktiske virken i en persons livsverden indebærer relevanskategorier, der kan opfattes som atomer, molekyler og strenge af vaner.

Hverdagens rutiner –oftest betragtet som trivielle – er udførligt sprogligt beskrivelige. Vi har begreber for tusinder af typikaliteter, hvoraf de fleste har ord i mange sprog.
Men at referere til dem med ord i sprog er besværligt og tidskrævende.

Hvad angår almengørelsen af det at bruge en elektronisk dagbog er der jo et dilemma: Mennesker, der er aktive, engagerede og involverede i deres liv og deres medmennesker, og lever under en konstant informationsoverflod, har alt for meget stof til deres dagbogsføring.

Når man er engageret og involveret med andre mennesker og andre opgaver, kan der kun blive små snævre tidsviduer til at skrive i dagbogen. At beskrive ens eget hverdagsliv med ord er uforholdsmæssigt tidskrævende , - en eller anden slags stenografi ville i hvert fald kunne lette opgaven.

Hverdagens tankestrømme, vores subjektive bevidstheds- og handlingsliv er i vid udstrækning uafhængigt af ord og udsagnsrettet tænkning. Men der er en arbejdsdeling mellem de to hjernehalvdele, hvor det typisk er den venstre, der organiserer ord-baseret sprog, men den anden, såkaldt recessive hjernehalvdel i højere grad håndterer billeder og sanse-motoriske figurer. (Sperry, R.W., M.S. Gazzaniga and J.E. Bogen, 1969).

Udviklingen af de menneskelige civilisationer er helt essentielt knyttet til udviklingen af fælles talesprog. Og opfindelsen af skrift, med dens oprindelse i billeder (hieroglyffer) er et afgørende vendepunkt. Men skrift er gennem årtusinder udviklet i kraft af et meget lille antal bogstaver i alfabeter, og grundlæggende knyttet til talesprogenes lyde.

Det oprindelige spor med hieroglyffer, at skrive med billeder, har været udenfor rækkevidde i håndskriftens, bogtrykkeriets og skrivemaskinens kulturer, simpelthen fordi almene billedalfabeter måtte rumme mange tusinde bogstaver.

Den internationale brug af trafik-symboler var det første stærke gennembrud til offentligheden af moderne hieroglyffer.
Og siden computerne kom på banen, og gengivelsen af sådanne billedtegn blev meget lettere, er den moderne verden blevet oversvømmet med piktogrammer, ikoner og glyffer, der nu bruges til at identificere varer, mennesker, maskiner , deres oprindelse, deres egenskaber, deres funktioner.

Simple ikke-sproglige symboler for typikaliteter bliver nu udnyttet overalt, ikke kun i trafik, men i køretøjer. hospitaler, aviser, og på de fleste mekaniske og elektroniske redskaber og deres manualer, deres betjeningspaneler – og selv på legetøj, det tøj vi har på og de beholdere og indpakninger vores mad og vores medikamenter kommer i.
Deres kommunikationsværdi ligger dels i deres med-et-blik genkendelighed, deres een-bogstav korthed, deres farvebarhed og deres størrelseskontrol. Men deres forståelighed på tværs af sprog er – i kraft af markedets globalisering – en yderligere tilskyndelse til at udvide deres brug.

Nu er det jo sådan at typikaliterne i vores personlige livsvaner er mangfoldige.

I omsorgen for kommunikations-handicappede er der blevet udviklet programmer der tilbyder en mængde ikoner for ren billed-baseret kommunikation om situationer og handlinger i hverdagslivet.
Men de er ”bit-mapped” billeder, og indlejret i kopibeskyttede betalingsprogrammer.
Alternativt kan man formidle piktogrammer som en slags bogstaver i nye skrifttyper. Der findes faktisk allerede dedikerede symbol-skrifttyper.

Det indebærer at en grundlæggende dagbogsføring, der kan rapportere sædvanlige situationer, hverdags-hændelser og gøremål med piktogrammer der fungerer som bogstaver, forståelige endog for børn og analfabeter (og på tværs af sproggrænser) er en logisk mulighed.
Men da antallet af taster på et tastatur er så begrænset, må indskriften af ikoner ske på en anden måde end med tastaturet.
Den løsning, der her præsenteres (og først er blevet realistisk i og med at skærmstørrelser er vokset) er at lade brugeren selv udvælge og fordele piktogrammer (lagret som bogstaver i skrifter) som knapper (virtuelle taster) på skærmen. Brugeren kan gruppere dem og omorganisere dem på dagbogens hovedvindue, rundt om det centrale rullefelt, som man skriver i fra tastaturet, og da kan så, med et enkelt museklik, skrives ind i dagbogens (tidsindekserede) tekstlinjer.

Brugeren har så adgang til et bredt udvalg af piktogrammer med reference til mere eller mindre universelle, almen-menneskelige – eller kulturspecifikke – typikaliteter af kropslige, hjemlige eller lokale forehavender, beskæftigelser og processer.
Ingen bruger vil have brug for dem alle sammen. Det er væsentligt, at det er brugerne selv, der vælger og fordeler dem, de har lyst til at inddrage, prøver sig frem , og nemt kan fjerne nogle og erstatte dem, med andre.

Piktogrammerne henviser til søvn og vågnen, hygiejne, husholdningsprocesser, TV, læsning, ankomst og afgang, måltider, fordøjelse, besøg og indkøb, smerter og fornøjelser, misforståelser, uheld og ulykker, motion og hvile, børnepasning og –samspil.
De muliggør hurtig notering af vaner og hændelser ind sammen med hvad der kan skrives ind fra tastaturet med ord og sætninger, navne, tal ,titler på bøger og film, følelser, tanker og refleksioner.
Det er essentielt at den elektroniske dagbog på den måde bedst kan imødekomme begge hjernehalvdeles betingelser.



De foreløbige piktogrammer, eller "glyffer" som jeg kalder dem:


glyf.jpg

Den blotte brug af ikoner kan i nogle sammenhænge og for nogle formål være tilstrækkelig, når man har travlt og hvor der er begrænsede skrivefærdigheder, analfabetisme eller tale- og sprog-handicaps.
[1]

For voksne , der kan skrive vil deres funktion snarere være som en slags stenografi, hvor uddybende ord og sætninger ( straks eller senere) kan tilføjes.
Alle kan have udbytte af personlig elektronisk dagbogsføring, fordi den kan skærpe ens tænkning, hjælpe til refleksion og selvforståelse, støtte ens hukommelse og give en slags ”dokumentationsmagt” i forhold til bredbåndssamfundets informationsprocesser, offentlige tjenester og private tjenesteudbydere.

Og så kan den have speciel praktisk værdi for mennesker med specielle problemer:

Klienter og patienter i rådgivning og coaching, psykoterapi eller psykiatrisk behandling.

Mennesker med alvorlige fysiske eller mentale handikaps
Alzheimers
Autisme
Ludomani
Stofmisbrug
Alkoholisme
Rygning
Vægt-problemer

-og for registrering af symptomer, forholdsregler og behandlinger ved somatisk sygdom.

Andre typer fordele kan høstes af psykologistuderende og mennesker i kreative funktioner, hvor den kan hjælpe til at fange, genkalde og organisere ideer der dukker op i bevidsthedsstrømmen under alle slags mere eller mindre heldige omstændigheder af tilstandsspecifik kognition.

Faktisk voksede ideen til denne type redskab op fra spørgsmål om kvalitative forskningsmetoder vedrørende psykoaktive egenskaber ved Cannabis (Bjerg, 1970)

6. Prototypen : Den elektroniske ”Phenomenalog” dagbog

En program prototype for dagbogsføring på en notebook computer har været under udvikling og daglig afprøvning gennem mange år. Først i eksperimentalhjems-laboratoriet på Københavns Universitets Institut for Psykologi, og i undervisningen i kvalitative forskningsmetoder samme sted, og er siden blevet videreudviklet og afprøvet.
De forskellige behov, problemer og muligheder jeg her har mødt har – lidt efter lidt – ført til at indføre og videreudvikle talrige funktioner, ikke mindst muligheder for at brugere kan indrette og ændre grænsefladen, så den passe bedst til deres behov.:

Automatisk tidsindexering, søgnings- og analyserings funktioner, integration med kalender og adressebog, muligheder for at citere til og fra dagbogen og for at ansamle tidsstemplede notater til et stort antal separate tema-felter er centrale (- symptomer, løfter, læste bøger, sete film, passwords og pinkoder etc. etc. – brugeren kan selv navngive ca. 30 sådanne temafelter.

Og helt centralt er jo så den i forrige afsnit beskrevne funktion: at brugeren kan supplere den indskrevne tekst med piktogrammer for tilbagevendende typikaliteter af situationer, handlinger og hændelser i hverdagslivet, som en slags stenografi, og selv kan vælge hvilke af de (endnu kun 450) piktogrammer) hun/han finder det værd at ofre plads på , til sin indre dialog-scene.

En anden ny funktion er at der automatisk, for hver dag, akkumuleres en datarække i en tabel, fra
1) daglig optælling af særlige tælle-piktogrammer ( pt: medicin, alkohol, cigaretter)
2) indtastede fysiologiske data ( f.eks. blodtryk, vægt, temperatur)
3) indtastede symptom-betegnelser.

De senest tilkomne funktioner er:

  • Brugerens mulighed for at etablere links (for bestemte dage .eller blivende) til enhver fil, mappe eller program på sin computer. Brugen af sådanne links indikeres automatisk i dagbogen og bidrager dermed til at gøre ens egen informationshåndtering mere gennemskuelig i dens tidsperspektiver.
  • Mulighed for at skrive og sende e-mails og gå til internetadresser ved at klikke ved e-mailadresser eller web-adresser i den tilknyttede adressebog
  • En indbygget internet-browser, som gør det muligt for brugeren at samle organisere og redigere bogmærke-knapper (der rapporterer til dagbogen når de bruges) i et selvstændigt todimensionalt vindue ( En overskuelighed af en helt anden art, end den de sædvanlige browseres ”Favourites” rullefelter frembyder.)

Men metoden bliver ved med at invitere til forbedringer.


  • At identificere og udvikle piktogrammer for typikaliter der savnes

  • Mulighed for at anskue den akkumulerende data-tabel som farvede kurver i uge, måneds og årsperspektiv

  • Prototype-udvikling af en cigarettænder, der trådløst kan udløse tidsindexeret indskrift af nummereret cigarettegn i dagbogen.

  • Udvikling af adressebogen til at man kan foretage skype-telefonopkald ved at klikke telefonnumre i den.

  • Mulighed for at lave og genfinde tidsindekserede tale-beskeder og andre kortere lydoptagelser på en given dag, - også telefonsamtaler.

Den seneste version af programmet kan gratis hentes fra www.phenomenalog.dk, hvor der også ligger dansk og engelsksproget demonstrations slide serier.

7. Mål

Det er forfatterens mål, at denne præliminære prototype – ved at være open source, freeware og i versioner for både Window, Mac og Linux – vil blive set som en ressource – eller i det mindste en inspiration – der kan danne udgangspunkt for videre samarbejde i disse retninger.

Der er en række forskellige relevante målgrupper:

Uddannelse
Sundhed
Socialforsorg
Kriminalforsorg
Forbrugerbeskyttelse
Energibesparelse
Demokratieksport

Videreudviklinger, oversættelse til andre sprog, og fortsat berigelse og forbedringer af piktogram-skrifterne må forventes at kunne finde sted gennem netværks-samarbejde på forskellig fronter, så der kan ske en tilpasning til forskellige kulturer og målgrupper, ikke mindst hvor talen er om selv-omsorg og fysiologisk telemonitorering, som jeg tematiserer i mit andet indlæg til denne konference, om ”Selv-omsorg, telemonitorering og multidimensionalitet i person-til-person kontakt over nettet.

7. Konklusion

Et praktisk alternativ til udbredelsen af IT-kompetencer til borgerne gennem uddannelse og kurser, bygget på informations-kapitalismens præmisser og platforms monopoler , er at bane vej for teknoaktivistisk socialt samspil (Proulx,2008) ved at udruste de enkelte borgere - uafhængigt af kommercielle programmer og tjenesteudbydere - til at dokumentere deres egne informationsstrømme fra den første dag, de åbner deres computer.

Lad os stile mod design af den platforms-uafhængige virtuelle skolebænk og værktøjssæt, som borgerne selv han være med til at forbedre. Et borgerapparatur på den bærbare, der kan tjene den enkeltes informationshusholdning som observatorium, arkiv, redskab og kommandobro .

Der kan være globale interesser i dette, for uanset hvor kulturspecifikke hverdagsrutinerne kan være , vil der være betydelige tvær-kulturelle overlapninger mellem relevante typikaliteter i oikosfærer, somasfærer og ikonosfærer,

Gratis og fælles redskaber til selv-dokumentation ((om man så kalder det journal, logbog eller dagbog) må indtage en førsteplads som redskaber til demokratisk samfundsfornyelse i bredbåndssamfundet, fordi de vokser op og ud fra grundlaget i borgernes egen udforskning , kortlægning og erfaringer af de udfordringer de møder, og deres forsøg på at se, hvad de kan stille op med de foreløbigt eksisterende teknologier og tjenester, og de modstande og tidsforbrug de møder der. (Von Hoppel, 2005)

Essentielt og eksistentielt må denne indfaldsvinkel rodfæstes i den enkeltes allerede integrerede sæt af hverdags rutiner , menneskers engagement i deres egne sociale kontekster og i deres personlige ansvar for etablering og opretholdelse af stabilitet i deres hverdag. (Harman, 2008).

Den passer ind i den teoretiske model for den sociale tilegnelse af digital teknologi som Proulx (2008) har skitseret, At man må tage de individuelle hverdagslivs erfaringer som udgangspunkt.

References
Aigrain, P. Philipe (2005), Cause commune. L’information entre bien commun et proprieté. (Paris: Fayard, Paris)
Bjerg, K. (1970) “One crucial property of Cannabis”. International symposium on drug abuse, Jerusalem, Israel.
Bjerg, K. (1996) Home-Oriented Informatics, Telematics & Automation in: Encyclopedia of Computer Science and Technology, Marcel Dekker, Pittsburg Penn.
Bjerg, Kresten. (2008), ‘Empowering Citizen Self-Documentation: Re-inventing the diary; Observatorio (OBS*), Vol 2, No 2 (2008) www.obs.obercom.pt/index.php/obs/article/view/198
Boxer, Philip J. (1980) Supporting reflexive learning, - toward a reflexive theory of form in: Bonarius, H, Holland R. & Rosenberg S. (Eds.) Personal Construct Psychology
Giddens, Anthony (1991) Modernity and Self-Identity. Blackwell, Oxford

Ghosh, R.A. (ed) (2005), Code. Collaborative ownership and the digital economy, (Cambridge: MIT Press)
Hartmann, Maren. (2008). ‘Everyday life: Domesticating the invisible’ in: Pierson, Jo (et al) (Eds) ‘Innovating for and by users,

Hägerstrand, Torsten (1975) Space, time and human condition in A. Karlqvist et al (Eds) Dynamic Allocation of urban space (Lexington: Saxon house)
Kelly, George A.(1955) The psychology of personal constructs, (Norton. N.Y.)

Levy, J. (1974). ”Psychobiological implications of bilateral asymmetry”. In Hemisphere function in the human brain. Eds: Dimond and Beaumont, (New York.)

Miles, Ian (1988) Home Informatics: Information Technology and the Transformation of Everyday Life. (Pinter Publ., London)
Proulx, Serge. (2008). ‘Social innovation among ICT users: Technology as catalyst in promoting social change’ people’ in Pierson, Jo (et al) (Eds) ‘Innovating for and by users,
Rainer, Tristine (1979, 2004) The New Diary. How to Use a Journal for Self-guidance and Expanded Creativity. (Tarcher Publ.)
(de) Saint Laurent-Kogan, A-F. (2008). ‘The evolution of services with ICTs: Remote assistance device for elderly people’ in Pierson, Jo (et al) (Eds) ‘Innovating for and by users,
Schutz, Alfred (1974): The Structures of the Life-World, Heinemann, London
Silverstone, Roger et al (eds) (1992) Consuming Technologies: Media and Information in Domestic Spaces. Routledge, London

Sperry, R.W., M.S. Gazzaniga, and J.E. Bogen. (1969). Interhemisphere relationship, the neocortical commisures, Syndromes of hemisphere disconnection. In ”Handbook of Clinical Neurology”. (Inken, ed, Amsterdam.)
Von Hippel,E. (2005), Democratizing Innovation (Cambridge: MIT Press)
Weber,S (2004), The success of Open Source (Cambridge: Harvard University Press)



[1] Opretholdelsen af et tidsindexeret 24-timers billede af indtastede piktogrammer på den enkelte dag, som udskilt fra den tekst brugeren må have indtastet, er en særlig mulighed. Det betyder – i den seneste prototype- at man kan anskue deres fordeling over døgnet i et særligt vindue, hvor bladring gennem dagene gør ændringer i mønsteret umiddelbart synlige. Og det åbner frem mod søjleformede og cirkulære displays, hvor de kan sammenholdes med dertil svarende kurver for biometriske parametre fra krops-sensorer. Fysiologiske kurver knyttet til piktogrammer for handlinger, tanker eller følelser vil kunne være oplysende ikke blot for forskere og læger, men også for potentielle patienter. I den retning må vi nærme os logning fra en ikke-symbolsk vinkel: De mere eller mindre automatiske trådløse målinger som kan tilgå dagbogen henover døgnforløbet.